Lørdag d. 25. april, klokken 10.00-12:30
Tag familien med på en sjov og aktiv dag i naturen, hvor I sammen med friluftsvejleder Anja Lunde udforsker området gennem poster, opgaver og små udfordringer. På turen møder I en række aktiviteter, der både vækker sanserne, sætter kroppen i bevægelse og åbner øjnene for naturens små hemmeligheder. I skal prøve kræfter med simple navigationsopgaver, sanselege, naturquizzer og samarbejdsøvelser, som alle giver ny viden om dyr, planter, trivsel og lokalområdet. Friluftsvejlederen guider jer rundt og fortæller små historier om det landskab, vi bevæger os i.
Turen er skabt til nysgerrige børn og familier, der elsker at lege, lære og være sammen i det fri. Sørg for tøj til både børn og voksne, som kan tåle at blive lidt beskidt. Det bliver en dag fuld af fællesskab, oplevelser og naturglæde.
Mødested: Spejderhytten Højvang i Hejnsvig. Parker ved Hejnsvig Skole - ca. 10-15 minutters gang derfra.
Turleder: Friluftsvejleder Anja Lunde | Tlf.: 42 54 42 47 | E-mail: Lundejagt@gmail.com
Arrangør: Billund Kommune